Det kan jeg hjælpe dig med

Stress handler ikke kun om travlhed.

For mange viser stress sig som et konstant indre alarmberedskab. Tankerne fortsætter, selv når kroppen er træt. Det kan føles svært at finde ro, sove ordentligt eller være nærværende i relationer og hverdagsliv.

Nogle oplever irritabilitet og rastløshed. Andre bliver følelsesmæssigt flade eller mister kontakten til sig selv.

Ofte har mennesker med stress været vant til at tage ansvar, præstere og holde sammen på meget gennem lang tid.

I terapien arbejder vi med:

• at forstå belastningen bag stressen
• at genfinde kontakt til kroppen og egne grænser
• at skabe mere ro og følelsesmæssig regulering
• at undersøge de mønstre, som gør det svært at mærke egne behov

Her kan arbejdet med nærvær, krop og åndedræt også få en naturlig plads.

Mange mennesker lever med en hård indre stemme.

En oplevelse af ikke at være god nok. Ikke at slå til. Ikke at fortjene plads eller kærlighed på samme måde som andre.

Det kan vise sig som:

• selvkritik
• perfektionisme
• skyldfølelse
• skam
• svært ved at sætte grænser
• behov for at præstere eller tilpasse sig

Ofte er disse mønstre udviklet tidligt i livet og har haft en funktion. Men senere kan de begynde at begrænse frihed, relationer og livskvalitet.

I terapien arbejder vi med at forstå disse indre mønstre og skabe en mere støttende og realistisk relation til sig selv.

Udviklingspsykologisk formes mennesker i relationer — og såres ofte også i relationer.

Tidlige erfaringer med nærhed, kontakt, tryghed og grænser kan få stor betydning for, hvordan vi senere indgår i relationer til andre.

Nogle oplever:

• frygt for at blive forladt
• vanskeligheder med nærhed
• konflikter der gentager sig
• svært ved at mærke egne grænser
• stærk tilpasning til andre
• ensomhed i relationer

I terapien undersøger vi de mønstre, der viser sig i relationer og hvordan de påvirker livet i dag.

Målet er ikke at blive et andet menneske, men at skabe større frihed, tryghed og autenticitet i kontakten med andre.

Angst kan opleves på mange måder.

For nogle som uro og tankemylder.

For andre som kropslig anspændthed, hjertebanken eller en følelse af hele tiden at være på vagt.

Ofte forsøger angst at fortælle os noget.
Om belastning, utryghed, kontrol eller gamle erfaringer, der stadig lever i kroppen.

I terapien arbejder vi med:

• at forstå angsten frem for at bekæmpe den
• at skabe mere ro og regulering
• at styrke kontakten til sig selv og kroppen
• at undersøge de bagvedliggende mønstre og erfaringer

Nogle mennesker kommer i terapi med en oplevelse af tomhed eller manglende livskraft.

Det kan føles som at have mistet retning, mening eller kontakt til noget levende i sig selv.

Nedtrykthed kan blandt andet hænge sammen med:

• langvarig belastning
• relationelle erfaringer
• sorg eller tab
• ensomhed
• manglende kontakt til egne behov og følelser

Terapi kan være et sted, hvor der langsomt bliver mulighed for at mærke sig selv igen og skabe bevægelse dér, hvor noget føles fastlåst.

Livet rummer perioder, hvor noget bryder sammen eller forandrer sig grundlæggende.

Det kan være:

• tab af et menneske
• skilsmisse eller brud
• sygdom
• tab af identitet eller arbejde
• livsovergange og eksistentielle kriser

Sorg er ikke noget, der skal “løses”.

Ofte handler det mere om at give plads til det, der gør ondt, og finde en måde at leve videre med det, man har mistet.

I terapien er der plads til både sorgen, tvivlen, vreden og det, der endnu ikke kan sættes ord på.

Nogle mennesker søger ikke terapi på grund af et konkret problem, men fordi noget i livet kalder på forandring eller fordybelse.

Det kan være spørgsmål som:

• Hvem er jeg egentlig?
• Hvordan vil jeg leve mit liv?
• Hvorfor føler jeg mig ikke rigtig hjemme i mig selv?
• Hvad giver mening for mig?

Eksistentiel terapi handler ikke om hurtige svar, men om at undersøge det menneskelige liv med større ærlighed og nærvær.

For nogle bliver terapien et sted, hvor der opstår mere klarhed, frihed og retning.

Følelser og erfaringer sætter sig ikke kun som tanker.

Mange mennesker mærker det i kroppen:

• uro
• spændinger
• træthed
• overstimulering
• lukkethed eller følelsesløshed

Derfor kan vi arbejde med en nænsom opmærksomhed på kroppen og det, der viser sig i nuet.

Jeg trækker blandt andet på erfaring fra medicinsk Qi Gong, åndedrætsøvelser, meditation og arbejdet med kropslig forankring, ro og nærvær — særligt i forhold til stress og følelsesregulering.

Mange mennesker venter længe med at søge terapi.

Ofte fordi de tænker, at deres problemer ikke er “store nok”, at de går over, eller at de burde kunne klare det selv.

Men terapi handler ikke om at være forkert.

Det handler om at skabe plads til det, der er menneskeligt.

Og nogle gange begynder forandring netop dér.

Mit terapeutiske arbejde er blandt andet inspireret af:

• Eksistentiel psykoterapi
• Oplevelsesorienteret psykoterapi
• Tilknytningsteori
• Mentalisering
• Neuroaffektive perspektiver
• Krop og følelsesregulering
• Qi Gong og nærværstræning

Disse perspektiver anvendes ikke som faste modeller, men som forskellige måder at forstå og arbejde med det menneskelige liv på.