Stress og udbrændthed
Genskabelse af balance og energi i hverdagen ved at forstå og ændre de mønstre, der driver dig til eller over grænsen.
Psykoterapi er ikke kun for perioder, hvor livet bryder sammen.
Det kan også være et sted at standse op og mærke efter, når noget ikke længere føles rigtigt.
Når relationer bliver svære. Når kroppen siger fra. Når man føler sig fastlåst, overbelastet eller langt væk fra sig selv.
Mange mennesker er vant til at klare sig selv og fortsætte selv når noget indeni kalder på opmærksomhed.
Terapi kan være et rum, hvor det bliver muligt at sænke tempoet og begynde at lytte til det, der forsøger at komme til udtryk.
Der findes ikke én rigtig måde at være menneske på.
Vi bærer alle på erfaringer, relationer, tab og håb - og på mønstre, som vi har med os gennem livet. Nogle af dem støtter os. Andre kan med tiden begynde at begrænse os eller skabe afstand til os selv og andre.
I terapien arbejder vi med det, der viser sig – tanker, følelser, kropslige reaktioner og relationelle mønstre. Ikke for at “fikse” dig, men for at skabe større forståelse, frihed og mulighed for bevægelse og forandring.
Ofte begynder forandring netop dér, hvor man bliver mødt uden at skulle præstere eller være anderledes end den man er.
Mit terapeutiske fundament er eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi.
Det betyder, at terapien tager udgangspunkt i den måde, livet faktisk opleves på – her og nu.
Vi arbejder ikke kun med tanker og forklaringer, men også med følelser, kropslige fornemmelser, relationer og det, der sker i kontakten.
Den eksistentielle tilgang handler blandt andet om:
Spørgsmål som mange mennesker møder på forskellige tidspunkter i livet.
Jeg arbejder ikke ud fra faste metoder eller skabeloner, men møder dig netop dér, hvor du er. Med afsæt i de faglige metoder, der en del af den psykoterapeutiske værktøjskasse. Terapien formes derfor ud af det, som vi sammen undersøger.
Genskabelse af balance og energi i hverdagen ved at forstå og ændre de mønstre, der driver dig til eller over grænsen.
Lær at møde og forstå angsten med nysgerrighed og selvomsorg frem for med frygt - og find nye måder at navigere i verden på.
Opnå en forståelse for egne relationsmønstre og find veje til dybere kontakt med dig selv og andre.
Bearbejdelse af sorg, tab og store livsforandringer med støtte og omsorg.
Kom tættere på dig selv og det liv, du mere frit ønsker at leve.
Forskning viser, at den vigtigste faktor i psykoterapi er den terapeutiske relation – forholdet mellem klient og terapeut.
Jeg skaber et trygt, fortroligt rum, hvor du kan udforske det, der er svært, uden at blive dømt.
Min tilgang er varm, nysgerrig og respektfuld. Jeg tror på, at alle mennesker bærer på deres egne ressourcer og svar – min rolle er at hjælpe dem frem i lyset.
Nogle kommer i terapi, fordi noget er svært:
stress, angst, nedtrykthed, konflikter eller livskriser.
Andre kommer, fordi de mærker en længsel efter:
ro, retning, større selvforståelse eller mere frihed i livet.
Du behøver ikke kunne sætte præcise ord på, hvad du søger.
Det er ofte noget, vi opdager undervejs.
Det, vi oplever i livet, sætter sig ikke kun som tanker.
Stress, uro, sorg og følelsesmæssige belastninger kan også mærkes i kroppen – som spændinger, træthed, uro eller en oplevelse af at være afkoblet fra sig selv.
Derfor kan vi i terapien arbejde med en nænsom opmærksomhed på det kropslige og på det, der viser sig i nuet.
Jeg er desuden certificeret instruktør i medicinsk Qi Gong og trækker på denne erfaring i arbejdet med ro, nærvær og kropslig forankring. Særligt i forhold til stress og følelsesregulering kan der opleves mærkbare forbedringer.
Psykoterapi er ikke noget, der “gøres ved dig”.
Du bidrager med det, du er. Også det, der kan være svært at sætte ord på.
Nogle kommer med noget meget konkret.
Andre kommer med en følelse af uro, tomhed eller længsel uden helt at kunne forklare hvorfor.
Jeg bidrager med nærvær, erfaring og et fagligt og personligt trygt rum.
Sammen undersøger vi det, der er vigtigt i dit liv.
Du behøver ikke have styr på dine tanker eller kunne forklare dig perfekt for at begynde i terapi.
Du må gerne være i tvivl.
Du må gerne være træt.
Du må gerne komme præcis som du er.
Det vigtigste er ikke at have de rigtige ord, men at der er plads til at undersøge det, der fylder.
En session varer typisk 60 minutter og foregår i et fortroligt og behageligt rum.
Vi begynder altid med, hvad der er aktuelt for dig lige nu – hvad du bærer på, og hvad du ønsker at bringe ind i rummet.
Efter sessionen vil du ofte opleve en følelse af lettelse, klarhed eller ny energi – og gradvist over forløbet vil du mærke en dybere forandring i, hvordan du oplever dig selv og din verden.
Tag det første skridt og skriv til mig – vi finder sammen det forløb, der passer til dig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig på anders@stormbalance.dk
– så vi kan aftale en indledende snak.